8.

Alternativ idræt

Esbjerg er en by fyldt med aktive mennesker, og der er et væld af muligheder for at dyrke idræt af enhver slags. Men er du typen der søger noget alternativt, som ikke lige er de gængse sportsgrene som håndbold, badminton og fodbold, så har vi her lavet en guide over mulige alternative idrætsaktiviteter at kaste sig over.

 

Prøv alternativ idræt i Esbjerg

  • Bliv fit med Crossfit

    Er du til funktionel træning der giver gode muskler og får pulsen helt op, ja så er crossfit helt sikkert noget for dig. Igennem krævende og intensive øvelser opnår du alsidig styrke og vil opleve at din krop kan meget mere end du tror – og i forhold til smidighed og kondition. Du tester dine fremskridt gennem WODs (Work Out of the Day) hvor du skal gennem en række øvelser på tid. Du vil møde burpees, farmer-walk, handstand push-ups og meget mere, som du helt sikkert vil komme til at elske og hade på samme tid.

    Crossfit muligheder i Esbjerg
  • Vandsport på Ho Bugt

    Byens geografiske placering gør det muligt at dyrke vandsport i højere grad end mange andre steder i Danmark. Ho Bugt er et godt udgangspunkt, da vandet er en lille smule roligere end ude i Vesterhavet. Der er mulighed for både wakeboard, vandski, kitesurfing, vindsurfing og Stand Up Paddle (SUP). Flere steder i Esbjerg kan du leje udstyr og få undervisning i de forskellige vandsport discipliner – og ikke mindst udleve surfer-livstilen langs byens strande.

  • Udfordr krop og sind med orienteringsløb

    Har du lyst til at kombinere naturoplevelser med fysisk og mental udfordring? Så kunne orienteringsløb være noget for dig. Du løber rundt på et ukendt område med et kort som eneste hjælpemiddel. Du vil helt sikkert fare vild, men det er netop her udfordringen giver dig et kick i det du ved hjælp kortet redder dig tilbage på kendt område. Det er en individuel sport med fokus på at komme hurtigst frem til et antal poster, og du kan finde både discipliner og sværhedsgrader som passer dig. Lokalområdet ligger op til masser af gode oplevelser gennem denne sportsgren!

    Orienteringsklubben Esbjerg
  • Iskold strategi på curlingbanen

    Med Esbjerg som vært for Europamesterskaberne i Curling 2015 er sporten mere relevant end nogensinde. Og har du nogensinde overvejet hvor sjovt det egentlig er konkurrere med sten, kost og glidesåler? Sporten handler om strategi og nøjagtighed på is, du skal simpelthen få din sten til at være tættest på midten. Så her har du mulighed for at udfordre dig selv på flere måder, og pulsen kommer helt sikkert op i form af både ærgrelse og jubel undervejs i spillet. Giv det et forsøg, de fleste klubber giver gerne prøvetimer!

    Esbjerg Curling
  • Bliv hårdfør med Amerikansk fodbold

    Catches, interceptions og touchdowns… Du har måske fulgt med i NFL og drømmer om selv at få lov at stå på banen. I Esbjerg har du muligheden! Sporten er en hård fysisk udfordring, hvor du både får lov at løbe, kaste med bold og tonse ind i dine modspillere.  Tilmeld dig næste rookie-day eller smut forbi en træning for at se om Amerikansk Fodbold er noget for dig!

    Esbjerg Hurricanes
  • Det skæve Street Mekka

    Er du mere til de skæve streetaktiviteter, så det heldigt at det nye super fede Street Mekka på den gamle remisegrund åbnet. Her finder du mulighederne for streetbasket, parkour, streetdans, dj-værksted og graffitiskole. Yderligere er der skatearealer, som kan udfordre dig hvad end du er til rulleskøjter, skateboard, løbehjul eller freestyle-bmx.

    Street Mekka projektet

Tobias er klar til at hjælpe dig!

Skriv til ham på facebook, mail eller ring på +45 3697 3516

Tobias arbejder for Studiebyen og kan hjælpe dig med tips og gode råd