3.

Praktikplads og studiejob

I Esbjerg er der masser af muligheder for at komme tættere på virksomhederne og de jobmuligheder, de repræsenterer efter studiet.

På hver enkelt af uddannelsesinstitutionerne står der personer klar til at hjælpe dig med at finde praktikplads, studiejob eller en case-virksomhed til en opgave. Find karrierecentret eller erhvervskontoret på din uddannelsesinstitution på listen herunder.

Karrierecentre og studiejobportaler i Esbjerg

  • Syddansk Universitet Erhverv

    Få svar på spørgsmål om job og karriere undervejs i dit studium – uanset om du lige er startet eller er ved at lægge sidste hånd på specialet.

    www.sdu.dk/job_og_karriere
  • Aalborg Universitets karrierecenter

    Karrierecentret på Aalborg Universitet har en masse relevante tilbud, der hjælper dig i gang - og det er alt sammen gratis!

    www.karriere.aau.dk
  • Fredericia Maskinmesterskole Esbjerg

    I forbindelse med maskinmesteruddannelsen indgår der praktik som en obligatorisk del af uddannelsen.

    www.fms.dk/praktik
  • University College Syds karriereportal

    Jobportalen er etableret for at sikre og fremme en effektiv kommunikation mellem studerende og virksomheder.

    www.jobportal.ucsyd.dk/ucsyd/
  • Erhvervsakademi SydVests jobportal

    Jobportalen er etableret for at sikre og fremme en effektiv kommunikation mellem studerende og virksomheder.

    www.jobportal.easv.dk/
  • Studiejob til alle

    Find dit næste studiejob, din praktikplads eller det næste studieprojekt blandt virksomheder i hele Region Syddanmark.

    www.studiejobtilalle.dk

En EnergiMetropol med et bredt erhvervsliv i vækst og karrieremuligheder i spandevis
Som landets femtestørste by har Esbjerg et bredt erhvervsliv med spændende stillinger og karrieremuligheder. Energisektoren er med offshoreindustrien i spidsen et fyrtårn i Esbjerg. Der arbejder mere end 13.500 mennesker i energivirksomhederne i Esbjerg. Disse virksomheder er kendt for at rekruttere ingeniører og maskinmestre, men der ansattes også mange andre profiler med kommerciel, økonomisk, teknisk og samfundsvidenskabelig baggrund.

Derudover udgør Esbjerg Kommune den største offentlige arbejdsplads med 10.000 ansatte, og der arbejder over 2.000 sundhedsprofessionelle på Sydvestjysk Sygehus.

EnergiMetropol.dk er alle aktuelle, ledige stillinger slået op. Her kan du også få et indblik i det erhvervsliv, som du kan blive en del af efter studiet.

Tobias er klar til at hjælpe dig!

Skriv til ham på facebook, mail eller ring på +45 3697 3516

Tobias arbejder for Studiebyen og kan hjælpe dig med tips og gode råd