Om Studiebyen Esbjerg

Hvad er Studiebyen Esbjerg?

I Esbjerg har vi mere end 6.500 studerende fordelt på 60 videregående uddannelser – og vi vil gerne have flere! I Studiebyen Esbjerg samarbejdet gør vi hvad vi kan for at vedligeholde og udvikle det studiemiljø, der er vigtigt for at man som studerende føler sig velkommen og har lyst til at være i byen. Derfor har vi sammensat et team af studerende fra de videregående uddannelser, der arbejder for at gøre livet som studerende så godt som muligt. Teamet arrangerer 40 events hvert år, hvor studerende i Esbjerg kan få spændende – og ikke mindst gratis – oplevelser. Yderligere tilbyder vi studierabataftaler og vejledning til studielivet i Esbjerg samt holder de studerendes interesser for øje i byens udvikling.

Et samarbejde

Studiebyen Esbjerg er et samarbejde mellem Esbjerg Erhvervsudvikling og byens seks videregående uddannelsesinstitutioner – Aalborg Universitet Esbjerg, University College Syddanmark, Erhvervsakademi SydVest, Syddansk Musikkonservatorium, Syddansk Universitet Esbjerg og Fredericia Maskinmesterskole Esbjerg.

 

#esbjerg
·
#esbjerg
·
#esbjerg
·

Sylvia er klar til at hjælpe dig!

Skriv til hende på facebook, mail eller ring på +45 3697 3516

Sylvia arbejder for Studiebyen og kan hjælpe dig med tips og gode råd