Electronics and Computer Engineering (BA)

Hvis du gerne vil være elektronikingeniør og arbejde med udvikling af elektronik og software og skabe systemer og produkter, så er ingeniøruddannelsen i Electronics and Computer Engineering (Elektronik og Datateknik) på Aalborg Universitet Esbjerg noget for dig.
En ingeniøruddannelse inden for it giver dig optimale muligheder for at påvirke den teknologiske udvikling, både regionalt, nationalt og internationalt. Du får mulighed for at realisere visioner og løse tekniske problemer til nytte for mennesker og vores omgivelser.

På uddannelsen arbejder du bl.a. med udvikling og implementering af pålidelige automatiseringssystemer til industrien. Desuden er der fokus på pålidelighedskrav til både software og hardware og forener dermed den tekniske/teoretiske side med den praktiske. Et eksempel er godshåndtering i industrihavne. Hvis ikke de computerstyrede kraner er fuldstændig pålidelige, man man risikere funktionssvigt med alvorlige følger. Eller hvad med computerstyret bedøvelse, hvor computeren sikrer den rigtige mængde bedøvelse til patienten? Eller computerstyrede fodrings- og klimasystemer, der overvåger dyr i deres stalde, registrerer mængden af foder, som bruges, samt indeklimaet og slår alarm, hvis der sker fejl, som kan påvirke dyrenes trivsel. Eller forestil dig computerstyrede knæ til folk med kunstige lemmer, hvor computeren programmerer knæet og tilpasser design og funktion til den individuelle bruger?

Uddannelsen i Electronics and Computer Engineering på Aalborg Universitet Esbjerg giver dig mulighed for at studere de grænseløse anvendelsesmuligheder inden for elektronik og it. Når du er færdig med din bacheloruddannelse, har du mulighed for at læse videre på en kandidatuddannelse og blive civilingeniør.

Læs mere om uddannelsen hos Aalborg Universitet.

www.aau.dk

Sylvia er klar til at hjælpe dig!

Skriv til hende på facebook, mail eller ring på +45 3697 3516

Sylvia arbejder for Studiebyen og kan hjælpe dig med tips og gode råd