Sustainable Energy Engineering

Energi er omdrejningspunktet for langt de fleste menneskers hverdagsliv og et vigtigt punkt på både den danske og internationale dagsorden. I Danmark er 27.000 beskæftiget på fuld tid med produktion af offshore-energi. Mere end 11.000 personer er beskæftiget inden for vind- og bølgeenergi, mens olie- og gasområdet beskæftiger knap 16.000 personer.

På civilingeniøruddannelsen i Sustainable Energy Engineering (Bæredygtig Energiteknik) i Esbjerg arbejder du med udvikling af intelligente og effektive metoder til udnyttelse af energiresurser. I løbet af uddannelsen beskæftiger du dig med emner som analyse og design af systemer til havvindmøller, modellering af komplekse offshore energisystemer, forbrændingsteknik og bioenergisystemer.

Uddannelsen udbydes med 2 forskellige specialiseringer:

  • Process Engineering and Combustion Technology (Proces- og Forbrændingsteknik), hvor du arbejder med energisystemer baseret på avancerede forbrændingsteknologier. På denne specialisering lærer du bl.a. om, hvordan man kan designe, analysere og simulere enheder til forbrænding af fossile brændstoffer, biomasse og -gas.
  • Offshore Energy Systems (Offshore Energisystemer), hvor du arbejder med forskellige teknologier til energioverførsel, høstning af energi og regulering af offshore energisystemer. Du får bl.a. viden om design, analyse og modellering af mekaniske og termiske systemer med kompleks dynamik og ikke-lineær opførsel.

Læs mere om Sustainable Energy Engineering hos Aalborg Universitet Esbjerg.

www.aau.dk

Sylvia er klar til at hjælpe dig!

Skriv til hende på facebook, mail eller ring på +45 3697 3516

Sylvia arbejder for Studiebyen og kan hjælpe dig med tips og gode råd