Rytmisk musiker

På uddannelsen fordyber du dig i den rytmiske musik

Det være sig jazz, rock, pop eller noget helt fjerde. Du vælger et hovedfag, hvor du enten arbejder med sang eller med et bestemt instrument, fx guitar, klaver eller saxofon.

Det rytmiske område omfatter også musikformidlingsuddannelsen, hvor du kan sammensætte din egen uddannelsen med 1 eller 2 specialer eller faget musikpædagogisk brobygning.

Undervisningen på de rytmiske uddannelser kombinerer praktiske fag, der øger dine færdigheder med din stemme eller dit instrument, og teoretiske fag, der giver dig en forståelse for musikkens grundlag. Samtidig lægges der stor vægt på sammenspilsundervisning, og du lærer at undervise gennem musikpædagogiske fag.

Foruden den skemalagte undervisning kan du opleve masterclasses med internationalt anerkendte musikere, tværfaglige projektuger, studieture og meget andet.

Rytmisk uddannede kandidater fra SDMK arbejder typisk som musikere i bands og orkestre, selvstændigt udøvende, lærere på højskoler, musikskoler, folkeskoler, daghøjskoler, højere læreanstalter, efterskoler m.m., ledere af kor, orkestre, ensembler, musikskoleledere, kulturformidler, musikformidlere, mv.

Bemærk: Der er ikke Åbent Hus på Syddansk Musikkonservatorium. Kontakt dem direkte for mere information om deres uddannelser samt optagelse. 

 

Læs mere om uddannelsen til Rytmisk musiker hos Syddansk Musikkonservatorium.

www.sdmk.dk

Tobias er klar til at hjælpe dig!

Skriv til ham på facebook, mail eller ring på +45 3697 3516

Tobias arbejder for Studiebyen og kan hjælpe dig med tips og gode råd