De 3 bedste grunde til at studere på SDU i Esbjerg

31. maj 2018

Denne artikel er skrevet af Rikke S. F. Simonsen fra RUST, der er de studerendes magasin på Syddansk Universitet.

De bedste grunde til at studere på SDU i Esbjerg – Bjarke Slater Christensen 

Bjarke læser Miljø og Ressource Management på SDU i Esbjerg. Han går på 6. semester og kan nævne flere gode grunde til, at det er fedt at studere, hvor han gør. De tre bedste grunde til at vælge SDU i Esbjerg, mener han, er: 

1. Nært forhold til undervisere 

Vores campus er småt, men godt, og det giver mulighed for at komme tættere på underviserne. Det gør det nemt at få faglig sparring i hverdagen og giver et mere personligt forhold til de mennesker, som står foran tavlen. 

 2. Gode muligheder for studiejob 

Jeg læser en miljøuddannelse, og her er Esbjerg en ideel studieby. Som energimetropol har Esbjerg en masse interessante virksomheder, der har brug for studentermedhjælpere indenfor mit felt. Derfor er alle vores årgange bredt repræsenteret i både det offentlige og det private erhvervsliv, hvilket har sikret mange job, før studiet er overstået.

3. Fornuftige boligpriser 

I modsætning til flere andre studiebyer behøver man ikke at bo i et kosteskab, når man læser på SDU i Esbjerg. Her kan man sagtens bo alene i en toværelseslejlighed, uden SU-budgettet løber løbsk. De ekstra kvadratmeter giver mulighed for at samles flere ad gangen og frihed til at leve livet med lidt større armbevægelser.

Josephine er klar til at hjælpe dig!

Skriv til hende på facebook, mail eller ring på +45 75 12 37 44

Josephine arbejder for Studiebyen og kan hjælpe dig med tips og gode råd