Foråret er kommet til Esbjerg

24. april 2018

Det er søndag formiddag og ikke for at lyde som en blogger kliché, men jeg lyst til at komme ud i naturen. Foråret (næsten sommerlige tilstande) viser sig nemlig – JUBI!

Min gamle jernhest er lige blevet gjort forårsklar, så den skal luftes. Jeg pakker en lille termokande ned i tasken og begynder at cykle gennem byen.

I Esbjerg er vi så heldige at have den kæmpe store park, Vognsbølparken, med den smukkeste natur og gode stier som man også kan løbe på.

Det er helt fantastisk at få studiet lidt på afstand og samle nye kræfter der. Fra Vognsbølparken kan man cykle direkte over i Dyrehaven hvor det vrimler med fritgående rådyr og børnefamilier. Man skal lige passe på barnevogne og fritløbende 3-årige, men man kommer nemt igennem.

Jeg har snydt lidt, billedet er fra i sommers – men cyklede igennem Dyrehaven så glemte at tage et billede 🦌

Jeg er født og opvokset i Esbjerg og har et tæt og stærkt forhold til havet, det er lidt min bedste ven. Jeg har endda lige fået tatoveret en anker på min venstre arm, som et symbol på mit forhold til havet. Så jeg sætter mine lettere trætte ben (det skal lige nævnes at jeg ikke er særlig atletisk bygget, men jaja) til at køre mod vandet! Ved Sædding Strand, står de Fire Hvide Mænd – eller Menneske ved Havet –  et af vores kendte vartegn. Her kan man virkelig mærke Vesterhavet og blive blæst igennem!

Ved Sædding Strand kan man mærke roen og nyde udsigten udover Vadehavet.

Jeg elsker at gå langs vandet herude. Man føler sig langt væk fra byen selvom den kun er 10 minutter væk på cykel. Der er masser af små oaser, hvor man kan slå sig ned og nyde tilværelsen, roen eller måske bare et podcast! 5 stjerner til livet i Esbjerg herfra!

⭐⭐⭐⭐⭐

#esbjerg
·
#esbjerg
·
#esbjerg
·

Josephine er klar til at hjælpe dig!

Skriv til hende på facebook, mail eller ring på +45 75 12 37 44

Josephine arbejder for Studiebyen og kan hjælpe dig med tips og gode råd