Tips til eksamen

22. juni 2018

Denne tekst er skrevet af Isabella Friis, studerende på Administrationsbacheloruddannelsen

Gode råd til at håndtere eksamen

Eksamenstiden er over os endnu engang, og derfor har vi samlet alt fra podcasts, apps, pjecer og litteratur, til dig som ønsker at vide mere, om hvordan man bedst håndterer en eksamen.

Lider du af eksamens angst? Har du svært ved at koncentrere dig? Eller vil du bare gerne blive bedre? Så lyt til denne eksamenspodcast fra videnskab.dk.

Videnskab.dk har desuden en side med eksamenstema. Her kan du bl.a. finde artikler om hvordan man husker bedst, hvilken påvirkning morgenmad og fysisk aktivitet har på din hukommelse og om søde sager egentlig gavner dig i en eksamenssituation.

Studenterrådgivningen har udviklet en app, der kommer omkring emner som studieteknik, hvordan man håndterer en eksamen og hvordan du kan dæmpe din eksamensangst. Download den gratis.

Studenterrådgivningen har også udgivet denne pjece, som går mere i dybden med f.eks. gode råd til forberedelse, håndtering af mundtlig og skriftlig eksamen samt øvelser der kan modvirke eksamensangst.

På biblioteket kan du finde forskellige bøger, som henvender sig til dig, der gerne vil blive bedre til at gå til eksamen, eller er udfordret af eksamensangst.

Josephine er klar til at hjælpe dig!

Skriv til hende på facebook, mail eller ring på +45 75 12 37 44

Josephine arbejder for Studiebyen og kan hjælpe dig med tips og gode råd