6.

Alternative studiesteder

Du og din studiegruppe behøver ikke sidde hele dagen på jeres uddannelsessted og arbejde. Der er masser af andre muligheder i byen, som kan give et friskt pust til kreativiteten, diskussionerne eller blot bidrage til at projektet virker lidt mere overskueligt. Vi har listet en række mulige steder at mødes med studiegruppen eller sidde alene og forberede sig.

Alternative studiesteder

  • En af byens mange caféer

    Over en god frokost eller kop kaffe kan I diskutere problemformuleringen eller projektets metode. Det er hyggeligt, og vil helt sikkert gøre arbejdet mindre surt! Et godt sted kunne være Huset Esbjergs café, hvor I også har mulighed for at låne lokaler ganske gratis hver dag fra kl 09-22. Der er her mulighed for eget aflåst rum, den første kande kaffe eller te gratis, samt gratis print i moderat omfang.

  • Udendørs

    Hvis vejret tillader det kan læsningen klares i en af byens parker eller strande. I.C. Møllerparkens rolige stemning er perfekt til læsning, mens en gåtur i Vognsbølparken også kan bruges til gruppediskussion. Er solen fremme og temperaturen høj, så kan du tage til Hjerting Strandpark og sole dig mens du klarer eksamenslæsningen.

  • Biblioteker

    Biblioteker har den rette stemning til at få læsningen klaret - og giver mulighed for at hive bøger direkte ned fra hylden hvis du har brug for det. Hovedbiblioteket i Nørregade er det største i Esbjerg kommune, mens der også findes biblioteker på både Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og University College Syddanmark.

    Offentlige biblioteker i Esbjerg
  • Hjemme hos hinanden

    Inviter studiegruppen på en omgang Chili Con Carne og øl, og kom lidt tættere på hinanden. Det fremmer samarbejdet, og kan gøre hele processen mere afslappet og måske endda til en endnu større succes.

Tobias er klar til at hjælpe dig!

Skriv til ham på facebook, mail eller ring på +45 3697 3516

Tobias arbejder for Studiebyen og kan hjælpe dig med tips og gode råd